Forbud mod kamphunde og muskelhunde – nej tak!

Skrevet: 15 jun

Der bliver i øjeblikket diskuteret kamphunde overalt i Danmark. Seneste har en meningsmåling vist at en tilsyneladende stor del af den danske befolkning er klar til at indføre et forbud mod kamphunde. Men ville et sådan forbud overhovedet hjælpe?

Før man kan tale om forbud er man dog nødt til at forstå hvad en »kamphund« i virkeligheden er.

Kamphunde er allerede forbudt

Som ordet siger, er en »kamphund« en hund, der trænes og/eller bruges til kampe – enten imod andre hunde eller andre dyr. Hverken mere eller mindre. »Kamphund« har intet med racer, gener eller noget som helst andet at gøre. Det er udelukkende en betegnelse for, hvad hunden bruges til. Derfor er »kamphund« ikke en gyldig beskrivelse af en enkelt race, eller en gruppe af racer, da ordet dækker alle racer. Alle racer kan trænes og bruges til kampe.

At træne og bruge hunde, til arrangerede kampe imellem hunde og andre dyr, er forbudt i Danmark, så er der slet ikke noget at diskuterer her: »Kamphunde« er allerede forbudt.

Muskelhunde

Ordet »muskelhund« dækker over en meget stor gruppe hunderacer, nemlig alle racer der, forholdsmæssigt, er de stærkeste. Deriblandt Tosa Inu, Pitbull Terrier, Amerikansk Bulldog, Amerikansk Staffordshire Bullterrier (amstaff), Rottweiler og mange, mange flere …

Så hvad tilsyneladende mange danskere ønsker, er et forbud imod nogle eller alle af muskelhunde-racerne. Men er det virkelig løsningen på problemet? Kort sagt: Nej. Der er talrige grunde til, og eksempler på, at forbud ikke virker. Jeg vil ikke nævne dem alle sammen her, men blot et par af de mere væsentlige:

1) I 1991 vedtog man i Danmark et forbud mod Tosa Inu og Pitbull Terrier, fordi man mente at racerne var for farlige. Resultatet af dette blev blot, at racerne – specielt Pitbull Terrier – blev endnu mere populære, på grund af deres ry for at være »farlige«. Når man i den grad sætter en hunderace i bås – og hvilken bås! – så beder man om, at en bestemt gruppe mennesker vil finde racen ekstra interessant. Den dag i dag er der stadig mange Pitbull Terriere i Danmark. De er bare enten registreret som blandinger eller andre racer, eller også er de slet ikke registreret.

2) Da alle hunde kan fungere som kamphunde, nytter det ikke noget at forbyde enkelte racer. Der findes mere end 400 hunderacer i verden, og hver eneste af dem kan reelt bruges som kamphunde. Alle hunde er rovdyr, og det er en stor misforståelse at tro, at det kun er muskelhunde der kan gøre slem skade. De er alle i stand til at gøre alvorlig stor skade, hvis bare de havner i de forkerte hænder. Forbyder man én race, er det blot et spørgsmål om hvilken race der overtager pladsen. For resultatet vil uundgåeligt blive, at en ny race blot vil tage pladsen som »kamphund«.

3) Mange steder i verden har man igennem de sidste ca. 20 år vedtaget forbud mod bestemte hunderacer, blandt andet i Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Men når man ser på resultaterne i dag, så viser statestikkerne klart og tydeligt at forbudene ikke har hjulpet overhovedet.

I Holland valgte man i år, efter 15 års forbud mod blandt andet Pitbull Terrier, at ophæve forbudet. Begrundelsen var, at det ikke havde haft den ønskede effekt. Statisktisk set var antallet af de forbudte hunderacer faldet meget, men antallet af hundeangreb forblev det samme.

Ligeledes har man i Italien, efter 17 års forbud, valgt at ophæve forbuddet mod en række hunderacer. Og ligesom i Holland skyldes det, at forbudet ikke har haft den ønskede effekt.

I Tyskland har man siden år 2000 haft et forbud imod Pitbull Terrier, Amerikansk Staffordshire Bull Terrier (amstaff), Staffordshire Bull Terrier og Bull Terrier. Derudover vedtog man, at de enkelte delstater selv måtte vedtage yderligere forbud. Det var der flere delstater der gjorde, og topscoren blev et forbud imod mere end 40 hunderacer i en enkelt delstat.

Alligevel diskuterer man nu i Tyskland, om man skal ophæve forbudet, da det ikke har haft nogen effekt overhovedet; antallet af hundeangreb er nøjagtig det samme, som det var før forbuddet blev vedtaget.

4) Ved ikke at forbyde nogle racer, giver man samtidig de gode og ansvarlige hundeejere en chance for at vise, hvor gode hunde de omtalte racer faktisk er. Og det kan i længden vise sig at have afsmittende effekt på deres ellers dårlige ry.

Symptombehandling, når det er værst

De seneste 20 års historie viser det klart og tydeligt: Forbud mod hunderacer er symptombehandling, når det er allerværst. Det har ingen effekt – med mindre man vælger at forbyde alle hunde generelt.

Kan vi da ikke lære af vores (og andres) fejl og erfaringer? Skal vi virkelig gentage fejlen fra 1991, og vedtage et forbud, som ikke bare er fuldstændigt nytteløst, men endda cementere en forkert opfattelse af hunde?

17 kommentarer til Forbud mod kamphunde og muskelhunde – nej tak!

  • De skal IKKE forbydes.. alle dem jeg kender og dem jeg selv har haft og har nu, ER 100 % kærligere end de små racer som malteser osv.

    det er mere køberne der skal testes, end at de skal forbydes..

    DE SKAL IKKE IKKE IKKE IKKE forbydes !!

    hilsen alle de kærlige staffer :)

  • og MEGET rolige og glade for fremmede mennesker.. de elsker ALLE :) folk overdriver . og gør en lille tissemyrer til en elefant..

  • Altså ALLE de søde såkaldte muskelhunde jeg har haft og min søsters mand har.. de er sødere, kærligere og gladere for fremmede mennesker og hunde, end alle de andre almindelige racer vi har haft ! sååå.. :)

  • er helt enig med dig jeg har aldig mødt en pitbull eller amstaff der har været ond eller bisk. de´t er en rihtig god familie hund og kan lære mange tiks da den el intilligent.

  • jeg er så ked af mange menneskers blikke når man møder dem på gaden……..vi har den mest dejligeste amstaff tillemed meget smuk……han er fantastisk kærlig og mega klog hund total misforstået og gjort til en forhadt race……….så tag lige og forstå at os som ejer denne dejlige kærlige kloge fantastiske smukke hund…….elsker den som det er vores barn……….man bliver mødt som man havde en smidtsom farlig sygdom………det er ikke særligt rart prøv lige at tænk på dette

  • hvis en hand eksempelvis angriber en person eller et andet dyr vil man enten fjerne den eller aflive den men hvis en person eksempelvis angriber en anden person fjerner man ikke personen man prøver at indpasse dem i samfundet igen man gør det ikke ulovligt at leve i landet eller at være i landet så hvorfor fjerne alle hunde på grund af nogen hundes opførsel det giver ingen mening

  • folk der bare træner deres hund forkert budre bare ikke have lov til at have hund

  • Hej Casper,

    I Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe har vi med fornøjelse læst dit flotte og saglige indlæg om farlige hunde, og NU SKER DER NOGET!

    Nu starter den egentlige lovgivningsproces, der skal føre til en løsning af problemet med farlige hunde i Danmark.

    Justitsministeriet og den nye justitsminister indleder med et møde torsdag d. 4. marts 2010 med partiernes ordførere. Senest ultimo marts – forventeligt medio marts – fremsættes et egentligt lovforslag.

    Vi skal og må have en reel og effektiv løsning på problemet med de farlige hunde. Vi skal gøre det rigtige, så vi får en lovgivning der virker i praksis!

    Bull Image Gruppen har bl.a. sendt en pressemeddelelse samt materiale til deltagerne i retsudvalget – se det og meget mere på http://www.bull-image-gruppen.dk (Opdateringer).

    Alle er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig for yderligere informationer.

    Venlige hilsener
    Inger Hærslev

    Dansk Terrier Klub
    Bull Image Gruppen

  • Jeg tror selv på at det er ejerne som står bag hunden der er problemet og ikke hunden i sig selv. Jeg tror at der både er ‘menneskes bedste ven’ og et angrebs-instinkt gemt i enhver hund. Store som små. Men det er selvfølgelig ikke så voldsomt når det er små hunde der bider. Så det er der mange som der ser igennem med.

    De omtalte hunderacer ifølge jyllandsposten er Pitbull terrier
    Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk staffordshire terrier, Tosa inu, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak, Sarplaninac, Staffordshire bull terrier, Amerikansk bulldog

    Jeg fandt også en tråd på petpit hvor der blev lukket op for nogle gode forslag. http://petpit.dk/community/forum/39-diverse/13-forbud-mod-14-hunderacer#50

  • jo de skal sku forbydes så sent som idag var vi i tyskland og min datter legede på sandkassen med veninde..ligepludselig kom denne kamphund løbende og den løb rundt og rundt om dem..de skreg ..og ejerene ja hun sagde bare undskyl..men den kom ikke når at hun kaldt på den….jeg har talt med politiet og de er forbudt og skal holdes i snor…vi havde en mand som vidne..tænk at nsæte gang sker der noget når det ikke er i snor føj…de løb rundt som en tosse..børn blev så bange..jeg løb hen for at få fat på den væk…fuck de hunde

  • hm den pittbull idag den løb barer rundt om børn som om den vil angribe dem..men gudskelov skreg min datter så hørt at alle kom..men hvad sker der næste gan..en sådan husn skal ikke være på legplads

  • Jeg deltog selv i debatten om de hunderacer og kamphunde der er blevet forbudt herinde http://www.kennel-guiden.dk/forum/default.aspx?g=posts&t=13 hvor der også kan være lidt delte meninger om det. Det er vist en debat med mange meninger som hurtig kan blive ophedet !

  • Hold da op.. Rart der er andre med samme mening.
    Det er de dejligste hunde, og jeg har kun oplevet positive erfaringer med dem.
    Har selv en amstaff, og hun er noget af det sødeste jeg kender, hun elsker simpelthen min nevø, og finder sig i alt.
    Hun er rigtig legeglad, og lige så snart hun kommer med om til min nevø vil hun bare lege, og hun leger utrolig godt med ham, han er 1 år. Og hun er så sød når hun leger med ham, rigtig rolig og passer virkelig på ham, de har også selv en amstaff, og de er simpelthen bare bedste venner.
    Hvis folk spørger mig er det virkelig den bedste familiehund man kan anskaffe sig ! :’)

  • folk fatter ikk noget det den bedste hund nogensinde har selv en folk kigger skæv fordi jeg går en tur med ham den har aldrig bidt en anden eller noget som helst, det er den dejligste og bedste hund jeg har haft folk gøre det til et større problem som sandra siger!!!

  • Ved ikke hvad folk tænker på, har selv to dejlige kærlige hunde, Jasmin en Sankt Bernhard tæve på 95kg og en dejlig hvid APBT der desværre pga loven ikke kan registreres som det hun er, men må bogføres osv som amstaff, hvilket nu har gevet nye problemer med hensyn til avl osv. jeg er ellers overbevist om at hun kunne få folk til at ændre totalt mening om hvad en Pit-Bull er og står for, nemlig en af de ældste familiehunde racer vi kender. jeg har haft flere hunde blandt andet labrodor og efter min mening er den amerikanske pitbull terrier lige så god(eller bedre pga fysikken) en all round hund som lab’en, præstationerne på udlandets agility og lydigheds konkurencer taler for sig selv

  • Jeg er en ung pige, og jeg har haft en pitbull sammen med min søster. og en cavalier sammen med ham. og det er min lille cavalier der har et problem med aggressiv adfærd mod hunde og mennesker, vores pitbull var den sødeste hund i hele kvarteret, han var helt rolig med de små hunde, de ældre mennesker og folk i kørestol. Vores mor arbejder på et pleje hjem og der kom de begge to nogle gange hen og hilste på de gamle og demente mennesker. og de elskede bare mine hunde. Så jeg synes at loven mod hunde er latterlig, jeg synes i stedet at man skal indføre et kørekort til det dyr man vil have, så at hvis man vil have en hund (hvilken som helst race) skal man tage et køre kort for at få den. personligt ville jeg betale meget for det. Det er jo dumt, henne i Aalborg har de forbudt 61 racer, til sidst ender det med at man ikke må have noget dyr overhovedet. Altså jeg synes at man skal sørge for at man forbyder den rigtige ende af hundesnoren! indtil videre er det ikke sket!!

  • Har fulgt debatten meget, da min kæreste og mig har en af de “såkaldte” farlige hunde, hvilket hun så bare slet ikke er. Hun gør ikke en mus fortræd, hun nærmest undskylder hvis hun laver noget. Jeg syntes man burde indføre et hunde kørekort, så når man skulle have en hund, så skulle man godkendes til den, hvert år, så ville man komme ud over at nogen folk misbruger visse racer. Og så burde alle hundeejere respektere at det er forbudt at føre hund på offentlige veje/ stier uden snor på, da vores hund skal føres i snor og mundkurv på, for ellers bliver hun taget fra os, og aflivet :-( Og desuden burde politi hunde jo forbydes, da de er trænet til at bide mennesker, men det ser vi stort på herhjemme.. syntes det er latterligt at der sidder mennesker og laver love, som slet ikke har med virkeligheden at gøre.. Håber snart at den hundelov bliver afskaffet.

Skriv en kommentar