Inspirationen Jan Fennell

Jan Fennell har igennem hele sit liv haft hunde, og har i over 20 år arbejdet for et alternativ til de traditionelle former for hundetræning. Både de traditionelle, men også nyere metoder, tager alle – i større eller mindre grad – udgangspunkt i at påtvinge hunden ejerens vilje, eller at behandle et symptom.

Efter at have overværet »manden der lytter til heste« Monty Roberts' arbejde med heste, begyndte Jan Fennell at studere ulve, dingoer, vilde hunde, sin egen hundeflok m.fl. Hun ville finde en tilsvarende metode med hunde. Efter mange års studier kom hun frem til den metode hun kalder Amichien® Bonding. Ordet Amichien® er sammensat af to franske ord: Ami betyder ven og chien betyder hund.

Amichien® Bonding baserer på ulve og hundes egen form for kommunikation. Jan Fennells studier fortsætter stadig den dag i dag, hvor hun blandt andet studerer ulve i Yellowstone National Park og samarbejder med mange ulveforskere.

Bøger af Jan Fennell

Jan Fennell har skrevet flere bøger og udgivet en lang række cd'er og en DVD. Hun medvirker i mange tv- og radioprogrammer, og holder foredrag og kurser over hele verden.

Tre af Jan Fennells bøger er oversat til dansk og kan købes hos Borgens Forlag eller hos de fleste boghandlere.

Hundelytteren, Hundelytteren i praksis og Hundens bedste ven

Derudover findes der yderligere fire bøger, to DVD'er og en række lyd-CD'er på engelsk, som kan købes online hos Jan Fennell.

Tony Knight

Tony Knight er søn af Jan Fennell og har arbejdet som hundelytter i mere end 10 år. Han har observeret ulve og vilde hunde i naturen, heriblandt afrikanske vildhunde. Han hjælper hundeejere over hele verden igennem konsultationer, foredrag, kurser m.m. Ligeledes uddanner Tony Knight hundelyttere over hele verden, og medvirker også jævnligt i diverse radio- og tv-programmer.

Læs mere om Tony Knight og hans arbejde med hunde her: Tony's Blog